Om mig

Peter Piilgaard

Peter Piilgaard

Hejsa, mit navn er Peter, jeg 25 år gammel og jeg er født, opvokset og bor i Aarhus.

Super dejligt, at du kiggede forbi mit lille personlige sted på nettet. Siden her bruger jeg til at lufte mine holdninger og meninger, samt til skøre indslag, når jeg finder noget på nettet, eller i den virkelige verden for den sags skyld. som jeg synes er helt hen i vejret.

Hvad jeg laver?

Først og fremmest så er jeg webudvikler og designer. Jeg til dagligt sidder og laver hjemmesider, apps og andre sjove ting på nettet. Jeg er også amatør fotograf på hobby niveau. Jeg går meget op i billeder og jeg elsker at lege med nye måder, at vise objekter eller mennesker frem på.

Den lange udgave

Jamen dav, jeg hedder som sagt Peter og jeg er 25 år gammel. Jeg er født, opvokset og bor i Aarhus, og kunne aldrig drømme om at flytte fra byen, da der er rigtigt mange spændende tiltag her.

Jeg er måske lidt det som mange ville kategorisere som nørd, da jeg, som du nok allerede har gættet, roder meget med elektronik, IT og web. Jeg er meget social anlagt, venlig, sjov og til tider dybt åndsvag person. Jeg er ikke bange for, at begive mig ud i dybdegående debatter og samtaler om alt lige fra vejret til til cykelsport, da jeg har en mening om stort set alt.

Jeg bygger mange ting på min humor, som i øvrigt er meget plat, sort og til tider alt for pervers, dog med måde. Jeg er ikke typen der tager mig af hvad andre mener om hvem jeg er eller hvad jeg laver, og jeg er ret hurtig til at skille fårene fra bukkene.
Jeg har nok en tendens til tider at virke lidt  arrogant, men tag ikke fejl, det er en del af min sære humor og væremåde. Giv mig endelig igen hvis jeg bliver provokerende eller sådan noget, jeg kan godt lide modspil, for alt skal ikke være en dans på roser, og du må endelig ikke bare give mig ret!

Det var lidt hurtigt om mig. Jeg er meget åben og svarer på alle spørgsmål, så ligger du inde med nogen så spørger du bare, og så skal jeg skam nok svare.