En pestilens er kommet til live på internettet. ja faktisk har den været her i noget tid, men det gør den ikke mindre provokerende. Jeg taler her om hashtags, som de fleste mennesker i dag, åbenbart, er begyndt at bruge for at styrker deres chancer for at få flere til at følge dem på diverse sociale medier/microblogging sites som f.eks Twitter, Instagram osv.

Det er som om, at hver gang der skal skrives noget, så skal der være flere hashtags end relevant info, hvilket jeg udelukkende ser som et sellout. Ærligt talt, sådan som jeg ser på folk der bruger irriterende mægnder hashtags, er at de er nogle mediefisser som udelukkende er ude på at søge opmærksomhed, i stedet for faktisk at bidrage med noget fornuftigt til internettet.

“Jamen Peter, du har selv brugt lamme hashtags som #JegSidderLigeOgKederMigLidt” – Dette er korrekt, men det er trods alt stadig kun ét hashtag hvor jeg samtidig tilføjer relevant information/tekst til det pågældende hashtag.
Teoretisk set kunne jeg have skrevet mit tweet således:

#Jeg #Sidder #Lige #Og #Keder #Mig #Lidt #, #Det #Er #Pisse #Træls #!

Hvordan synes du så det er i forhold til det andet? Pisse træls? Bingo!
Udover at det er pisse træls, og jeg ville virke som en internet-skøge, så ville jeg samtidig, ligesom de folk der rent faktisk gør sådan, være med til at gøre internettet usøgbart på det punkt. Hashtags er en form for kategori/tag der kan kategorisere de ting du skriver om. Så vil jeg finde et billede af noget mad på Instagram, hvilket jo er hvad Instagram består af i dag, så forstår jeg ikke hvorfor jeg så skal sidde og bladre 5 af de første sider igennem for rent faktisk at finde billeder af mad, fordi de første 5 sider er fyldt med billeder af hunkønsskinker der håber på at blive eksponeret lidt mere ved at snyde folk til at se deres billeder ved at udgive sig for at være mad.

Lad være med at bruge de her enorme mængder af hashtags, det får dig til at virke sørgelig, opmærksomhedskrævende og dum. Samtidig er du med til at ødelægge internettet for os der rent faktisk kan finde ud af at bruge det.
Hvis DU er en af disse folk, og er ligeglad, så bare vent. Når du har lært at bruge google til at besvare dine egne spørgsmål i stedet for konceptet “Spørg først, gå død i det i stedet for at bruge søgemaskinerne”, så vil dette også komme tilbage og bide dig i røven i sidste ende. Det er set før, og skal nok komme igen på et højere plan, at søgemaskinerne også begynder at vise forkerte oplysninger, da folk gør netop det samme der. Så på et tidspunkt når du sidder og skal bruge information, og ikke kan få det da søgemaskinerne, eller hvad det nu skulle være, er fyldt op med lort, så husk at du selv var med til at bidrage til det i første omgang.

Sidder du nu og føler dig stødt fordi du har en syg fetish for hashtags, så husk på dette er min mening, og du har din. Din mening skal du være velkommen til at dele i kommentarfeltet herunder, men undlad venligst hashtags denne gang.