Jeg kan ikke udtrykke hvor meget jeg afskyr de seneste hændelser med bomben fra Boston Marathon. Jeg forstår slet ikke hvordan nogle mennesker kan komme på tanken, eller overhovedet har så lidt respekt for andre mennesker, til at kunne udføre sådan en handling.

Desværre er vores hverdag fyldt med terror, og hidtil nu er Danmark gået fri, men det ser ud til at udløbsfristen for friheden i Danmark nu er slut på det punkt.

Så sidder du nok og tænker “Hvad er der nu sket i Danmark?”. Well, efter utallige terrorhandlinger verden over, så forstår jeg ikke hvorfor Danmark ikke ruster sig imod det, og tager sikkerheden seriøst hvad angår vores lufthavne, og andre steder mennesker kan samle sig i store mængder, herunder parken i København.

I weekenden løb der et større event af, har jeg ladet mig fortælle, et event med en mere eller mindre kendt sangerinde ved navn Justin Bieber. For mig er det helt forrykt at PET på forhånd  ikke har sat sig godt nok ind i sagen, og forhindret denne terrorhandling mod Danmark. Det skulle ikke være ukendt for nogen, at sangeren er kendt for at føre dødelige sygdomme med sig, herunder den mest kendte “Bieber fever”.

Bieber Fever har vist sig at være en af de slemmeste virusser set i verdenshistorien, og symptomerne er klare. Jeg har her vedhæftet en video af første stadie af virussens effekt, og det er ikke kønt.

[tube id=”CKZMJvJO5U8″]

Som i kan se, så er det kun starten af epidemien. Koncerten med Justin Bieber fra Parken i København har dog ført flere ubehagelige ting med sig. Overalt på nettet er der lagt billeder op fra koncerten, billeder som skal være med til at sprede den såkaldte Bieber Fever. Som vi ser i klippet ovenover, så befamler tøsen, som nok ikke glæder sig til at tage i skole igen, Justins håndklæde med hendes ansigt, og derved lader sig bade i hans kropsvæsker, olier om man vil. Det vil resultere i acne, ja måske ligefrem bylder, som andre ‘Beliebers’ vil stå i kø for at bide i stykker for at smage på Biebers smittebærende juice. Før vi har set os om, så vil Danmark ikke længere være et kristent land, ikke at det gør mig noget, men derimod være tilbedere af den nye pop prinsesses forfærdelige popreligion, og det vil jeg på ingen måde stå model til.

Vi må handle nu, og de smittede må i karantæne. Jeg beder og håber til at Danmark, til næste gang Justin Bieber træder på scenen her i landet, vil være forberedt, og allerede forhindre katastrofen inden hans fly overhovedet når at sætte næsehjulet på Dansk jord.

Vil man i øvrigt støtte ofrene, familier og andre ramte af bomben i Boston, så kan det gøres HER. Ethvert beløb vil hjælpe.