Husker i for nogle år tilbage da dræbersneglen var “Breaking news” i aviserne og på TV? Well, denne dødsensfarlige snegl er tilbage i Danmark, nu i form af en kage.

Jeg ved ikke hvad de laver i EU, men det handler nok mere om store kradsbørstige joints og billigt konfirmantsprøjt. Sidst var det lakridspiben, men denne gang skal det så gå ud over vores kager.

Er du en af dem der elsker, at forkæle din mund med lidt kage? Well det er snart slut, i hvert fald hvis din all time favorite er kanelsneglen, stangen eller hvilken kage med kanel det nu skulle være. EU mener, at det kan være enormt farligt at spise disse kager på grund af mængden af kanel som bagerne kommer i dem.

Kanel indeholder rigtigt nok stoffet kumarin som kan give leverskader i for store mængder. Det er også rigtigt nok, at vi skal passe på os selv og sætte nogle regler således, at vi ikke kommer til at slå os selv ihjel, men her stopper logikken så også, i hvert fald for mig.

Du vågner op en morgen, det er din fødselsdag. Der er serveret rundstykker til morgenmad, og lur mig om der ikke ligger sådan en bette kage også, en dejlig fedtet kanelsnegl. Du spiser din håndværker, drikker din kakaomælk (selvfølgelig alt efter hvor feminin du er) og så går du ellers i krig med sneglen, og nøj du bliver glad, men glæden er kort. I næste nu ligger du på gulvet og er ved at forlade denne verden, du har lige fået en overdosis kanel som du er ved at blive kvalt i samtidig med, at du mærker Kumarinen skøjter rundt i kroppen på dig og slukker for alle dine vitale organer og spiller dart med leveren som dets målskive. – Historien kender vi alle, vi har alle været der for fanden, ikke? Nej?

Hvis jeg vil tage livet af mig selv, så cykler jeg sgu da mig selv i munden med en omgang svovlsyre, eller andet tilsvarende. Det kan ikke passe, at jeg som ryger får besked på, at det er kager jeg ikke må spise og ikke røg… Ikke at jeg SPISER røg, men come on.

For at være ærlig, sådan helt ærlig. Jeg tror umiddelbart ikke på, at nogen vil være i stand til at spise så mange kanelsnegle, at vedkommende til sidst ville omkomme af det, i hvert fald ikke på en gang. Jeg er temmelig sikker på, at det er anus der giver op først da der er ret meget kage der skal ud af kroppen igen, ja hvis det da ikke er mavesækken der sprækker først.
Jeg har aldrig hørt om nogen der er død af kanel, ja faktisk lavede jeg en Google søgning, og selvom Google jo ved alt, så måtte søgegiganten desværre også melde pas. Det tætteste Google kom på et fair resultat, var en artikel om en mand der fyldte 25 år, og derfor ville hans venner prøve, at skyde ham i stykker med 10 kg kanel – Manden overlevede.
Kilde: TV2 Go’

Så hvis der før måtte være ca. 30 mg kanel i en kanelsnegl så tænker jeg, med lidt hurtig hovedregning, at det er pænt mange kanelsnegle man skal spise for, at opnå de 10 kilo kanel som manden i artiklen overlevede.

Så der skal da absurd mange snegle til, at du rent faktisk kan dø af det, men sådan er det jo med alt. Spiser du et halvt ton bananer, så er jeg også pænt sikker på, at du slår dig selv ihjel, og gør du forsøget, så fortjener du det måske også. Vi har altid fået at vide, at alt i større mængder kan være farligt, om det så er kanel, solstråler eller leverståhaj med det hele.

Kanelpiben - Hvis du vil dø med stil

Kanelpiben – Hvis du vil dø med stil

Slap nu af EU, og lad mig give jer et råd. I stedet for al den pot i stikker i piben, så prøv min variant der snart kommer på gaden, lakridspibe med kanelsnegl. Så kan det være et par af jer skrider i svinget, men så er vi til gengæld også fri for jeres absurd tåbelige forslag der åbenbart overskygger andre ting som f.eks våben i gaderne, hungersnød, Justin Bieber eller hvad ved jeg.

I morgen står den fanme på kanelsnegl til morgenmad, knækbrød med kanel til frokost, risengrød til aftensmad og lakridspiber til aftenfilmen på TV2, #YOLO right?