Backup løsning til dine vigtigste filer med Dropbox

Backup løsning til dine vigtigste filer med Dropbox

Der findes ikke noget værre end at miste personlige filer såsom billeder, dokumenter, videoer og så videre.
Den bedste løsning mod at miste sine personlige filer og data, er ved at forhindre muligheden for det i første omgang.

Backupløsninger er der mange af, og i dette indlæg vil jeg sætte fokus på Dropbox.

Hvad kan du ikke leve foruden, og hvad kan du tåle at miste?

Det første du skal spørge dig selv om, når det kommer til backup, er hvad du kan tåle at miste. Mange vil nok synes at deres MP3 filer, spil eller programmer ville være ufattelig irriterende at miste, men når det kommer til stykket, så er det ting du altid kan få fingrene i igen.

Personlige billeder, dokumenter eller videoer derimod, er en helt anden sag. Om det er billeder fra dit bryllup, videoen fra da din søn tog sine første skridt eller noget helt andet, så er det for dig helt unikt, og ville bestemt være uhåndterlig at miste. Men bare rolig, det er der en super simpel løsning på, Dropbox.

Hvad er Dropbox?

Dropbox er en blanding af en web application, og et stykke software du kan installere på din computer. Dropbox giver dig, gratis, en portion plads i skyen, som du kan bruge til at ligge dine filer på, om det så er til backup eller bare til at dele filer nemt og hurtigt med venner og familie.

Dropbox is a free service that lets you bring all your photos, docs, and videos anywhere. This means that any file you save to your Dropbox will automatically save to all your computers, phones and even the Dropbox website.

Opret en dropbox konto

At oprette en Dropbox konto er super nemt. Første skridt er at besøge Dropbox.com. På forsiden vil du blive mødt af 4 felter du skal udfylde, fornavn, efternavn, email og kodeord.
Når disse informationer er udfyldt, så trykker du på “Create Account” knappen, og din bruger er nu oprettet. Du får nu en aktiveringsmail på den mail du angav, tryk på linket i denne mail og så er du klar!

Kom i gang med Dropbox

Nu når du skal i gang med Dropbox, så vil jeg anbefale at man tage den guidede tour, som er tilgængelig efter du er logget ind på siden. Denne tour vil ikke blot fortælle dig alt om Dropbox og hvordan du kommer i gang, men den vil samtidig belønne dig med ekstra plads til din Dropbox konto hver gang du udfører en af opgaverne derinde. Kort sagt, du får ekstra plads for at udføre opgaver som du alligevel ville gøre, for at sikre dig den bedste backup løsning, eller den nemmeste måde at dele filer mellem venner og familie.

Dropbox er som udgangspunkt gratis, men du kan sagtens betale dig til mere plads hvis det skulle være nødvendigt. Gratis udgaven kommer som standard med 2 gigabyte plads, men kan udvides ved at udføre opgaver der ikke tager mere end et par minutter. Vil man gerne have endnu mere plads, så kan man opgradere til Pro udgaven. Pro udgaven kommer i flere variationer på henholdvis 100, 200 eller 500 gigabyte, til en startpris på $9,99 (Omkring 60 kr.) om måneden.

Dropbox har, for mig, været en af de bedste backup løsninger når det kommer til privat brug. Det har samtidig også være uundværligt når jeg har skullet dele billeder med familien, eller andre sjove ting med mine venner.