Uanset hvor meget jeg prøver at tvinge mig selv, så kan jeg bare ikke lade være…Helt seriøst, det kan jeg bare ikke! Denne leg, som jeg vil introducere for jer lige om lidt, er så kvalmende sjov at, hvis jeg kunne deltage to gange, så havde jeg gjort det. Men ak, det ville være overkill at besvare disse spørgsmål, som kommer fra de Danske Webchicks, to gange, så jeg må gøre mit bedste for at få det hele med her, og prøve at vinde den præmie som jeg desværre ikke tror de udlover for de mest seriøse og peotiske svar.

Legen er simpel, genial og simpelthen perfekt til min blog og personlighed. Du skal svare på et par spørgsmål, og disse svar vil så gå hen og blive noget af det mest interessante læsestof for dine besøgende, altså en såkaldt win-win situation.

ON WITH IT!

20 Spørgsmål

1. Ting som du aldrig forlader dit hjem uden?

Umiddelbart forlader jeg aldrig mit hjem uden sko på. Det er sket et par gange, men det er sindsygt akavet når man står og venter på bussen om vinteren, og man bare står der uden sko på i sneen og bare fryser hvad mere end godt er. FML.

2. Favorit make-up mærke?

Ja.. På dette område er jeg lidt i tvivl. Jeg bruger alt lige fra ingenting, til absolut nada, ja.. Baklager, jeg ved godt at jeg måske vakler en smule uden for gruppen nu, men jeg har altid lidt været den her outsider type, some egentlig hellere vil samle på Magic Card, så jeg beklager dybt.

3. Favorit blomst?

Altså.. Jeg har engang haft en Aloe vera blomst, men den levede ikke specielt lang tid da mormor og morfar, engang for nogle år tilbage, havde været i Thailand og var kommet hjem med et pusterør, med tilhørende pile selvfølgelig, og den stod så selvfølgelig som skydeskive indtil den simpelthen visnede og døde… Ha ha ha.

4. Yndlingstøjbutik?

Altså jeg foretrækker at sove nøgen, og udover det så er jeg mega tilfreds med mine arbejdsbukser. Så jeg tror mit valg ligger hos Flügger farver.

5. Favorit parfume?

Når jeg går i bad, så vasker jeg mig nogen gange, også med sæbe. Det plejer at virke fint, og så dufter jeg dejligt af enten æbler, eller Matas. Hvis jeg skal lugte rigtigt godt, så har jeg sådan en jeg sprøjter på, som i øvrigt ikke dufter af noget, som så holder alt andet lugt væk, så på den måde kommer jeg til at dufte neutralt og godt, i forhold til når jeg lugter en lille smule svedigt.

6. Høje hæle, eller flade sko?

Jeg kan godt lide flade sko, jo fladere jo bedre, men sandaler hader jeg som ind i Polen!!! Jeg har pt. nogle sorte sko med hvide striber, jeg tror umiddelbart de er fra Addidas??? Hvad ved jeg, men de er nu meget gode at gå i, og de får mig fra A til B i modsætning til hvis jeg prøvede de høje hæle, plus at folk nok ville grine af mig, og det hader jeg bare. Mia griner f.eks tit af mig, og det sårer mig rigtigt meget, snøft.

7. Får du gode karakterer?

Jeg går ikke i skole.

8. Yndlingsfarver?

Alle farver pånær direkte rød, blå, grøn, lilla, gul, orange. Jeg kan nu meget godt lide sort og hvid f.eks, og limegrøn er nu også ret sød.

9. Drikker du energidrikke?

Nej. Hæ.

10. Drikker du ofte juice?

Nej, men jeg drikker mange forskellige slags sodavand med brus.

11. Kan du lide at svømme?

Jeg elsker at gå i svømmehallen, men jeg bader ikke, jeg kigger.. Hæ.

12. Bruger du en gaffel til at spise pomfritter med?

Øh, står der “Hej, jeg er homoseksuel. Skal vi danse?” i panden på mig?

13. Yndlingscreme?

Øh, Nej, altså medmindre det er Ole Henriksen der har lavet det, så bruger jeg det…

14. Vil du gerne giftes en dag?

Med en kvinde? Hmm.. den dag jeg mister lysten til livet, føler jeg har så mange penge at jeg bare MÅ have en ved min side der kan bruge dem alle på sko og andet lort, så jo.. Men som det ser ud lige nu, så er gift noget jeg hellere vil tage, end at blive det.

15. Bliver du nemt sur?

Fuck dig.

16. Kan du godt lide at jagte spøgelser?

JA DER ER BARE IKKE NOGET JEG ELSKER MERE. FOR FANDEN JEG KUNNE BARE GØRE DET DAGEN LANG. MIN BEDSTE VEN ER FAKTISK ET SPØGELSE, OG HAN HEDDER JONAS OG ER RENT FAKTISK MAURANS FIKTIVE TISSEMAND. (Han har faktisk en facebook gruppe til den, det synes han nemlig er sjovt, hæ.)

17. Har du nogle forbier?

Jeg har en fobi for folk der ikke kan stave til fobi.

18. Bider du negle?

Nej, så klam er jeg dog ikke.

19. Har du haft en…zZZzzz

Beklager, jeg faldt i søvn. Men hvis du spurgte om jeg ville have en is, så nej tak.

20. Drikker du kaffe?

FUCK JA, det første reelle spørgsmål som jeg faktisk kan svare 101% ærligt på, JA for satan det gør jeg. Jeg elsker kaffe, kaffe er mit liv.

Anyways, hvis du selv vil i gang med denne leg, så finder du den her på rød stue!